Når luften i boligen føles tung, eller støvet samler sig hurtigere end normalt, begynder mange at se nærmere på luftkvaliteten. Det sker ofte i pollensæsonen, når filtrene bliver hurtigere snavsede, eller når der er mere trafikforurening eller røgpartikler i området.
I en bolig måles luftkvalitet sjældent med ét enkelt tal. Den vurderes oftere ud fra, hvilke partikler der er i luften, hvordan ventilationsanlægget arbejder, og om ventilationsfilteret passer til både anlægget og den belastning, der kommer udefra.
Sådan vurderer du luftkvaliteten i hjemmet
Når du søger på, hvordan man måler luftkvalitet, er det let at tænke på avanceret måleudstyr. I en almindelig bolig starter vurderingen ofte mere praktisk. Tegn som meget støv, tung luft, filtre der hurtigt bliver beskidte, eller ventilation der ikke holder indeklimaet stabilt, siger ofte noget om belastningen i luften.
Partikler beskrives ofte som PM10, PM2,5 og PM1. Betegnelserne handler om partikelstørrelser, og jo mindre partiklerne er, desto sværere er de at tilbageholde med grov filtrering alene. Hvis du vil følge udviklingen mere konkret, findes der også målere til boligen. Indeklimamåler SKYEN kan bruges til at måle og følge indeklima og luftkvalitet i hjemmet.
Filterklassen fortæller, hvilke partikler ventilationsfilteret er lavet til at fange
Når luftkvalitet skal vurderes sammen med ventilationen, bliver filterklassen vigtig. Den viser, hvor effektivt et ventilationsfilter tilbageholder forskellige partikler. Den gældende standard er ISO 16890, som klassificerer filtre efter partikelstørrelser med betegnelser som ISO Coarse, ePM10, ePM2,5 og ePM1.
ISO Coarse bruges til de grovere partikler, mens ePM10, ePM2,5 og ePM1 retter sig mod stadig finere partikler. PM10 dækker typisk større støvpartikler og noget pollen, PM2,5 finere partikler og PM1 de mindste af de tre størrelser. Ved pollen eller finere partikler i udeluften kan et filter i retning af ePM1 eller den ældre betegnelse F7 derfor være relevant i tilluften.
Mange møder stadig de ældre betegnelser G4, M5 og F7, især på eksisterende anlæg eller ved tidligere køb af ventilationsfilter. G4 bruges ofte til grovfiltrering, M5 ligger imellem, og F7 forbindes typisk med finere filtrering af små partikler og pollen. Der er ikke altid en præcis 1:1-oversættelse mellem de gamle og nye klasser, så det er bedst at tage udgangspunkt i den konkrete filtervariant og anlæggets anbefaling.
Det bedste filtervalg afhænger af både behov og anlæg
Det fineste filter er ikke automatisk det bedste valg. Bor du et sted med meget pollen, trafikforurening eller partikler fra brændeovne, kan finere filtrering i tilluften være relevant. Her vælger mange et ventilationsfilter i retning af F7 eller ePM1 for at tilbageholde en større andel af de små partikler, der kommer ind udefra.
I andre boliger er behovet mere enkelt. Grovfiltrering kan være nok, hvis formålet primært er at beskytte anlægget mod grovere støv og snavs, og på udsugning bruges der ofte en anden løsning end på tilluft. Vær også opmærksom på, hvordan filteret arbejder sammen med selve anlægget, fordi et for fint eller forkert filter kan give højere modstand og påvirke luftmængden eller driften.
Kompatibilitet er vigtigere end klasse alene
Et ventilationsfilter kan have en relevant filterklasse og stadig være forkert, hvis det ikke passer til anlæggets type og udformning. Dårlig pasform kan forringe filtreringen og påvirke anlæggets funktion. Derfor giver det ikke mening at vælge efter klasse alene, hvis filteret ikke er kompatibelt med det konkrete ventilationsanlæg.
Mange tager udgangspunkt i anlæggets mærke og model, når de skal finde et nyt filter. Hos FilterNew.dk kan du blandt andet finde filtre til ventilationsanlæg fra Genvex, så det bliver lettere at vælge en variant, der passer til den konkrete model. Det samme gælder for andre anlægstyper, hvor filtertype og pasform kommer før ønsket om finere filtrering.
Luftkvaliteten falder ofte, når filteret bliver for snavset
Selv et godt ventilationsfilter mister effekt, når det bliver tilstoppet eller sidder for længe. Mange opdager det først, når der kommer mere støv i boligen, luften føles dårligere, eller filtrene bliver usædvanligt hurtigt snavsede. I perioder med høj pollenbelastning eller flere partikler udendørs bliver forskellen ofte mere tydelig.
Mange skifter filter 2 til 4 gange om året, afhængigt af anlæg, brug og omgivelser. Faste rutiner kan være med til at holde luftkvaliteten mere stabil og samtidig beskytte ventilationsanlægget mod støv og snavs. Hvis du bruger luftrenser som supplement eller alternativ til ventilation, er filtervedligeholdelsen lige så vigtig. Filterpakke til NEWAircleaner samler de filtre, der bruges til løbende udskiftning i enheden.
Det er værd at afklare disse forhold, før du vælger filter
Hvis du vil koble luftkvalitet til et konkret filtervalg, er det nyttigt at afklare nogle få ting først:
- Er udfordringen mest groft støv, pollen eller finere partikler i udeluften?
- Sidder filteret i tilluft eller udsugning?
- Er der brug for grovfiltrering som G4, en mellemklasse som M5 eller finere filtrering som F7 eller ePM1?
- Hvad er et passende udskiftningsinterval for dit anlæg og dine omgivelser?
Det er også vigtigt at kende et passende udskiftningsinterval. Hvis filteret ikke bliver skiftet i tide, falder effekten, selv om filterklassen i sig selv er relevant. Når du har styr på behov, filterklasse og kompatibilitet med anlægget, bliver det lettere at vælge et ventilationsfilter, der passer til både indeklimaet og driften.
