Denne hjemmeside understøtter kun begrænset din browser. Vi anbefaler at skifte til Edge, Chrome, Safari eller Firefox.
4,9 ud af 5

FILTERLØSNINGER TIL HJEMMET OG ARBEJDSPLADSEN

% MÆNGDERABATTER PÅ ALLE FILTRE ÅRET RUNDT

Find dit filter her

Din Kurv 0

Beklager, det ser ud til, at vi ikke har nok af dette produkt.

Par med
Subtotal Gratis

Hvad er de største kilder til dårligt indeklima?

Hvis du oplever dug på ruderne om morgenen, tør luft, støv der samler sig hurtigt, eller en fornemmelse af tung luft, er det ofte tegn på, at indeklimaet ikke er, som det bør være. Men hvad er de største kilder til dårligt indeklima? Kort fortalt handler det oftest om fugt, partikler fra både ude- og indeluft, kemiske afgasninger, CO2 fra os selv – og i nogle boliger radon fra undergrunden. I denne artikel gennemgår vi kilderne én for én, så du får overblik over, hvor problemerne typisk opstår, og hvad du kan gøre ved dem.

Hvad er de største kilder til dårligt indeklima i hjemmet?

Indeklimaet påvirkes af mange faktorer på samme tid, og sjældent af én enkelt kilde. Nogle stammer fra selve boligen, andre fra vores egen adfærd, og nogle kommer udefra. De mest almindelige kilder er:

  • Fugt fra madlavning, bad, tørring af tøj og vejrtrækning
  • Partikler fra trafik, brændeovne og pollen udefra
  • Støv og allergener som husstøvmider, pollen og dyrehår indendørs
  • Kemiske afgasninger fra møbler, maling, rengøringsmidler og byggematerialer
  • CO2 fra mennesker i rum med for lidt udluftning
  • Radon, en naturlig radioaktiv luftart fra jorden

Fælles for kilderne er, at de ophobes, når luften ikke udskiftes tilstrækkeligt. Derfor er ventilation og luftrensning centrale værktøjer, når indeklimaet skal forbedres.

Hvorfor er fugt en af de største kilder til dårligt indeklima?

Fugt er en af de mest oversete, men også mest betydningsfulde kilder til dårligt indeklima. En almindelig husstand tilfører hver dag store mængder vanddamp gennem bad, madlavning, tøjtørring og almindelig vejrtrækning. Når fugten ikke ledes væk, kan den sætte sig i kolde flader og skabe grobund for skimmelvækst og husstøvmider.

Tegn på for høj luftfugtighed er blandt andet kondens på ruder, en klam fornemmelse i luften og lugt fra bad eller kælder. Et velfungerende ventilationsanlæg med et rent filter hjælper med at føre fugtig luft ud og trække tørrere luft ind. Er du i tvivl om niveauet i din bolig, kan en indeklimamåler SKYEN give dig konkrete tal på både fugt, temperatur og CO2.

Hvilke partikler forringer luftkvaliteten indendørs?

Partikler er en anden stor kilde til dårligt indeklima, og de kommer både udefra og indefra. Udefra bidrager trafik, brændeovne og pollen med fine partikler, der trænger ind gennem utætheder og ventilation. Indendørs bidrager støv, madlavning, stearinlys og aktivitet i boligen.

Her spiller ventilationsfilteret en vigtig rolle. Et panelfilter G4 fungerer som grovfilter og tilbageholder større støvpartikler, mens et finere filter opfanger en større andel af de fine partikler. Bor du i et område med meget pollen eller trafik, kan et pollenfilter F7 være et relevant valg, fordi det opfanger flere fine partikler fra udeluften end et standard G4-filter. Er lugt fra trafik eller brændeovne en gene, kan et kulfilter F7 også reducere lugtgener.

Filterklasser beskrives i dag ofte efter standarden ISO 16890, hvor filtre vurderes ud fra, hvor stor en andel af partikler i størrelserne ePM1, ePM2,5 og ePM10 de tilbageholder. Det rigtige valg afhænger af dit anlæg, dit formål og dit indeklima – en højere filterklasse er ikke automatisk det rigtige valg. Det afgørende er, at filteret passer til netop dit anlæg. Er du usikker, kan du bruge vores FilterGuide til at finde det rette filter.

Hvordan påvirker kemi og CO2 indeklimaet?

Ud over fugt og partikler bidrager kemiske afgasninger til dårligt indeklima. Nye møbler, maling, gulve, rengøringsmidler og elektronik kan afgive stoffer til luften, særligt i perioden lige efter, de er nye. God ventilation og løbende udluftning hjælper med at holde koncentrationen nede.

CO2 er en anden vigtig faktor. Vi udånder alle CO2, og i rum med mange mennesker og lidt udluftning – for eksempel soveværelser og mødelokaler – stiger niveauet hurtigt. Høj CO2 opleves ofte som tung luft, træthed og manglende koncentration. Her er den mest effektive løsning at sikre tilstrækkelig luftudskiftning, enten gennem mekanisk ventilation eller ved at lufte grundigt ud flere gange dagligt.

Hvorfor bør radon nævnes blandt kilderne til dårligt indeklima?

Radon er en naturligt forekommende, radioaktiv luftart, der siver op fra undergrunden og kan trænge ind i boliger gennem revner og utætheder i fundamentet. I modsætning til de fleste andre kilder kan radon hverken ses, lugtes eller mærkes, og derfor overses den ofte i vurderingen af indeklimaet.

Fordi radon er usynlig, er en måling den eneste måde at få vished på. Med en radonmåler fra Airthings kan du følge niveauet i din bolig over tid. Er niveauet forhøjet, er øget ventilation og tætning af utætheder mod undergrunden blandt de mest anvendte tiltag.

Hvad kan du selv gøre for et bedre indeklima?

De største kilder til dårligt indeklima kan de fleste steder reduceres med enkle, konkrete tiltag. Her er nogle praktiske råd:

  • Luft ud flere gange dagligt, gerne med gennemtræk i kort tid
  • Sørg for, at dit ventilationsanlæg kører og har et rent filter
  • Skift filteret rettidigt – et tilstoppet filter forringer luftkvaliteten og anlæggets funktion
  • Vælg et filter, der passer til netop dit anlæg i mål og type
  • Mål indeklimaet, så du ved, hvad du reelt skal sætte ind mod
  • Overvej en luftrenser, hvis du vil reducere partikler i et enkelt rum

Rettidig udskiftning af filteret er en forudsætning for effektiv drift og et godt indeklima. Har du et anlæg fra et bestemt mærke, finder du de rette filtre i vores kollektioner, for eksempel filtre til Genvex eller filtre til Nilan. Kombinationen af rene filtre, god udluftning og eventuelt en luftrenser er ofte det, der giver den mærkbare forskel.

Denne artikel er generel information om indeklima og er ikke lægefaglig rådgivning. Har du symptomer eller bekymringer om dit helbred i forbindelse med allergi, astma eller skimmel, bør du kontakte din læge.